Aladdins hule ligger i Istanbul
Istanbul. Det ligger I Tyrkiet. Saa meget har jeg fundet ud af.
Hvad jeg ikke vidste var, at de har den mest fantastiske bazaar jeg nogen sinde har oplevet!
Vi ankom til Istanbul moej tidligt I morges.
Snakkede med soede mennesker og fandt vej til metroen.
Vi havde faaet adskillige sevaerdigheder anbefalet, og var opsatte paa at foelge ihvertfald nogen af dem. Ind I metro. Vaere der hundred tusind aar (okay, ca. 40 minutter, men det foeltes som en menneskealder efter en nat I en flyver!) og SAA ud og fare vild!
Min kaere rejsemakker har tidligere pralet af hans enestaaende stedsans, og siden jeg ofte brillierer ved ikke at ane hvor jeg er, overlod jeg trygt jobbet som sporhund til ham.
Fail! Vi gik. Og gik. Og gik. Og gik! Ad charmerende –jovist brostensgader, op og ned dog I uendelige kurver. Hen af morgenen aabnede diverse butiksejere deres bikse og afsloerede her at alle undertoejsbutikker ligger I samme gade. Ligeledes gaelder det for baelte, stroempe og hattebutikkerne! Maaske er det fordi de ikke vl foele sig alene, who knows?
Kenneth gav op, og vi var officielt faret vild. Min ikke eksisterende stedsans foerte os af smalle, dunkle og mystiske gader, indtil vi til sidst endte I the Grand Bazaar! Vi traadte ind I Aladins hule, med glimmer, lys, toerklaeder og smykker alle steder! Butikkerne laa saa taet at man havde svaert ved at skealne de forskellige butikker fra hinanen, hvilket bestemt ikke blev bedre af at ejerne moedtes paa halvvejen for at drikke the og ryge cigaretter.
Aaben mund og oejne, med garanti med udseende af dumme, nemme turister vandrede vi gennem gade paa gade. Saa tilbage for at finde nogenlunde ud af hvor vi var, og saa til siden igen og igen.
Det var smukt siger jeg jer! Jeg koebte gerne alt glimmer I bazaaren, men min roomie brokker sig nok hvis der ikke laengere er plads til ham I lejligheden!
Der var smukke skak braetter, udskaarne sten, finurlige vandpiber og tusind og atter tusind af farvestraalende toerklaeder.
I think I’m in love!
-Stine
