Busunu Library – Established by Rural Africa Development Organization

Kære læser!

Så skete det! Busunu fik sit bibliotek.
Vi har organiseret bøgerne efter DDC, og har af hensyn til de frivillige kræfter der skal drive biblioteket blot brugt the 10 main classes.

Biblioteket skal drives af lokale i Busunu. Jeg har fortalt dem hvordan DDC hænger sammen, og hvilke overvejelser der skal gøres når man katalogiserer en bog, samt hvordan processen med katalogisering bør foregå.

Bøgerne til biblioteket kommer primært fra IVAs Afrikacafé der blev afholdt i starten af 2011, hvor studerende donerede massevis af aflagte enkelsk sprogede bøger.

Hertil har RADO købt en lille samling børnebøger, så der er lidt for alle aldre.

Biblioteket har i skrivende stund ca. 110 bøger. Det er vitterligt ikke mange, men det er en start.

Så hvis I har nogle engelske bøger til at ligge og samle støv, så giv dem til os! Vi sørger for at de kommer til Ghana inden for den nærmeste fremtid, så de kan oplyse og skabe glæde og redde verden en lille smugle.

Det var alle facts om biblioteket.

Der findes imidlertid også en anden side.

Nemlig min. (Stines)

Da vi kom til Ghana vidste vi faktisk ikke helt præcist hvilke projekter vi skulle sætte gang i, ikke før vi fik af vide at der var doneret en pæn sum penge til RADO. Så skete der ting! Vi fandt den bygning der nu huser biblioteket, fik lov af høvdingen til at benytte den, fik talt med en tømrer der lavede en liste over materialer vi skulle bruge til istandsættelsen, og fik købt dem ind.

Så skulle der laves en katalog. Vi lavede lidt research og tog til Tamale og lurede hvilket system de brugte på deres folkebibliotek. De brugte Dewey, så det tænkte vi at vi også ville bruge.

Vi fik os selv og alle bøgerne og materialerne til Busunu, og gik igang. En uge forsinket pga. upålidelig tømrer, vi er jo i Ghana ?

Katalogisering, mærkning og stempling af bøger, og så havde vi pludselig et bibliotek!

For 3 uger siden anede vi ikke vi skulle lave et. I dag har Busunu et bibliotek. Et lille interimistisk et af slagsen, men dog et bibliotek.

Her er lidt billeder af vores lille fine bibliotek, og Ghana selvfølgelig.

-Stine