INTERRAIL
Jeg sidder i en temmelig medtaget bus et sted udenfor Tamale i Ghana, og får lyst til en baguette. Hvilket får mig til at tænke på at jeg altid gerne har villet til Paris.
3 måneder senere står jeg på hovedbanegården i København, klar til at tage et meget tidligt tog mod netop Paris. Året er 2012, og jeg har fået lokket en veninde med på Interrail. Når man nu er igang, kan man lige så godt se noget mere af Europa var tanken.
Da jeg på det tidspunkt var studerende, og måtte vende og dreje hver en krone for at holde min rejseiver ved lige, var gode råd dyre. Ikke så dyre som det interrail pas jeg stod med i hånden, og som sikrede mig en efterårsferie propfyldt med nye indtryk, men næsten.
Så vi tyede til Couchsurfing.
Ruten var Paris – Wien – Prag – Berlin.
I alt havde vi 10 dage til at nå at komme hele vejen rundt, og så gik planlægningen igang! Vi havde en fælles bekendt i Berlin, som vi fik lov at låne en sofa hos, resten var op til couchsurfing guderne.
Åbenbart er det ikke særlig svært for to kvindelige couchsurfere at finde sofaer rundt omkring i Europa. Vi praktisk talt svømmede i tilbud, og endte med at lave aftaler i både Paris, Wien og Prag.
Da der var en time til vi var fremme i Paris, og vi sad i en meget rød og velourforet togvogn, sprang vores vært i Paris dog fra. Gode råd var dyre, og endte ud i en sidste øjebliks hostelbooking for første nat i Paris. En anden fransk couchsurfer vi havde skrevet med, redede os dagen efter og fik overtalt sin mor til at det var hans fødselsdagsgave at han måtte lade os bo i hendes hjem. Uventet og hel fantastisk gæstfrihed fra Louis og hans familie endte med at redde starten på interrail eventyret, og danne helt nye relationer på tværs af landegrænser.
Vi endte med at møde 3 meget forskellige couchsurfing værter, som hver især var lidt af en oplevelse! Couchsurfing var for vanvittigt, grænseoverskridende og fedt på samme tid, og jeg anbefaler det varmt til alle jeg møder på min vej.
