Welcome to Miami

Siden jeg bestilte flybilletterne til Miami, har jeg haft lyst til at poste denne video..

Vi snakker bikinidamer, pumpede typer på promenaden, turister i læssevis, og skæve eksistenser på gadehjørnerne.

En af dem har bosat sig på hjørnet til mit hostel. Han sidder med en rullekuffert ved sin side på kantstenen i skyggen, og ligner én der er på vej. Det er han helt sikkert også. Det går bare rigtig langsomt. Han har siddet der i to døgn nu.

Det første indtryk jeg fik da jeg ankom, og straks søgte mod stranden for at se om jeg kunne spotte et livredderhus, var at der var stille. Som i død stille. Jeg ved ikke om det skyldes at den konstante summen af aircondition og mennesker stuvet sammen i fly, toge og busser pludselig var skiftet ud med strand og bølger så langt øjet rakte. Det overraskede mig virkelig!

Miami er sol, sommer, ferie og glade dage. Og så pludselig, midt i det hele, oplyst i mørket af projektører, står der en stor hånd og tvinger én ned på jorden igen. Hånden er en del af Holocaust Memorial, et mindesmærke skabt af overlevende fra Holocaust.
Lokationen Miami Beach blev besluttet da Florida er blandt en af de stater med det højeste antal Holocaust overlevende i hele USA.

Jeg havde luret et spot i et parkeringshus ikke så langt fra hvor mit hotel er, og var ærlig talt lidt spændt på foretagenet.

P-huset er offentligt tilgængeligt, og skulle have en helt unik udsigt fra en af de øverste etager.
Jeg var ikke ene om at synes at det var et godt spot. Da jeg kom op, skatede en gruppe teenagere rundt og hyggede sig.
De forsvandt lige pludselig, og netop som jeg skulle til at lege med lang lukketid og billygter, lyder en mandestemme “miss, you can’t take pictures here”.
Manden var sikkerhedsvagt, og fortalte at han var ansat af p-husets administratorer, og at de ikke ville have folk kom op og tog billeder. Hvorefter han smilede og sagde at jeg kunne prøve at komme igen en anden dag, så kunne det være at han ikke var der.
Den slags sikkerhedsfolk kan jeg altså godt lide!