Wynwood Walls – de kolde facts

Psst! Gider du ikke læse alt muligt om området, men kom bare forbi for at se billederne? De gemmer sig i bunden af blogindlægget 🙂

Wynwood Walls var siden 1970’erne ikke kendt for andet end et industriområde med massevis af kedelige varehuse. Lige indtil Tony Goldman kom til.

I starten af 00’erne holdt en del kunstnere til i området. Væggene forblev dog nøgne, og området stille om natten. Det blev ændret en dag Tony Goldman fik en god idé. (Han er iøvrigt også bagmanden bag revitaliseringen af både South Beach og New Yorks SoHo distrikt)
Han opkøbte alle bygningerne i et specifikt område, således at hans ejendomme lå med murene op imod hinanden. Da han var færdig med at opkøbe bygninger, afslørede han sin plan: han ville invitere street artists fra hele verden til Wynwood, og lade dem forvandle området han havde opkøbt, væg for væg. Kunstnerne fik betalt flybillet, kost, logi og materialer.

Jeffrey Deitch hjalp med at kuratere projektet i det første år, og efter kort tid stod de 18 vægge der på det tidspunkt var tilgængelige, færdige og fulde af liv.
Goldmans plan blev en kæmpe succes. Til den efterfølgende Art Basel Miami Beach (en anerkendt, stor international kunstfestival med værker fra mere end 250 gallerier), kom flere tusind kunstinteresserede forbi og så streetarten. Tony havde sat Wynwood Walls på verdenskortet.

Det unikke ved Wynwood Walls er at området skifter hele tiden. Inden for street art er der en konsensus om at hvis man kan male noget der er smukkere, flottere, federe end det der er på muren i forvejen, må man gerne male det eksisterende værk over.

Tro mod genren skifter værkerne i Wynwood Walls jævnligt, og intet værk holder i mere end et år. Ikke fordi det falmer eller skaller af, men fordi nye kunstnere nærmest står i kø for at give deres bidrag til området.

Siden projektet startet, har over 50 kunstnere fra 16 forskellige lande givet deres bidrag til væggene. Og det er ikke hvem som helst der kommer forbi og maler..
Blandt prominente gæster nævnes i flæng:
-Shepard Fairey, ophavsmanden bag “Obey” street tagsne, og “Hope” plakaterne med Obamas portræt
-Os Gemeos, tvillingebrødrene fra Brazilien der blandt andet står bag “The Yellow Man” i Berlin
-Alexandre Farto, aka. Vhils. En Portugisisk kunstner der skærer sine værker ind i overfladen i stedet for at male
-Og mange mange flere.

Temaerne for værkerne i Wynwood Walls er de klassiske street art temaer; fattigdom, hjemløshed, politik, antimaterialisme og portrætter af positive mennesker. Heriblandt Yoda og Ghandi.

Og så er vi vist også færdige med fakta..

Sandheden er at Wynwood Walls er en fuldstændig vanvittig kreativ lomme midt i Miami. Når man går rundt i selve Wynwood Walls, og gaderne iøvrigt, har man følelsen af at de kreative sjæle der giver liv til området, simpelthen ikke kan lade være. Der er kunst på alle gader, stræder og hjørner. Selv fortovene har fået en tur med spraydåsen og en stencil, og overalt man kigger er der positive budskaber og malerier. Jeg tror jeg har set et enkelt ACAB tag, og ellers er der peace, love and harmony i området. Det er lige til at blive glad i låget af!

Når man står i Wynwood Walls, er det svært ikke at blive revet med. Der er kunst så langt øjet rækker, og det er tydeligt at kunstnerne har haft ro og tid til deres værker.

Mig bekendt er Wynwoods vægge udenfor selve open air galleriet ikke lovlige at male på. Men det er som om at der er en konsensus om at det er ok, fordi det er Wynwood. Overalt er der kunst, hvad enten du kigger op eller ned. Massevis af stencils med forskelligartede budskaber. Nogle af dem endda lavet af forretninger som reklame, meget tro mod kulturen i området.