New York er alt hvad jeg forestillede mig. Og en lille smugle mere. I løbet af de første 24 timer i The Big Apple så jeg flere småtossede mennesker på gaden end jeg oplever i løbet af en måned i København

New York er et festfyrværkeri af virvar, spøjse mennesker på gaden, dyttende biler, forvirrede turister og skyskrabere der er højere end du kan forestille dig.

Det er big city life i ordets bogstavligste forstand. Her er støder du  vitterligt på alle typer når du vandrer gade op og gade ned i cirkusset.
Inden afrejse havde jeg forhørt mig omkring blandt de jeg kendte der havde besøgt New York tidligere. Hvad er must sees? Hvad skal man undgå? Hvad var det fedeste du oplevede?
Opfordringen var fra alle at man skulle lade være med at tro at man kan se hele New York på en tur derover. Det vil som minimum tage 2 uger at se bare en lille smugle af alt.

Således oplyst begav jeg og to veninder os afsted direkte ud på Broadway, midt i kaos af mennesker, virvar og larm.

Vi tog i Central Park som er vanvittigt stor, og havde til sidst held med at finde hvad vi ledte efter. John Lennon Memorial i Strawberry Fields.
Lige når man kommer ind på selve Strawberry Fields området, bliver man mødt af en stor tavle med navne på mere end 120 forskellige lande. Landene har alle doneret penge og blomster til området, og er blevet enige om at Strawberry Fields er fredet i tilfælde af konflikt.
På dette lille område i virvaret af støj og kaos, bliver John Lennon  et symbol på fred, håb og kærlighed. I midten, omgivet af bænke til besøgende, er en stor mosaik med teksten Imagine, skabt af kunstnere fra Napoli.
Der var en sælsom form for ro over de mennesker der den dag var mødt op for at se stedet. De sad på bænkene der omkransede mosaikken, og der herskede en virkelig afslappet stemning. En musiker stod med sin guitar spillede John Lennon sange. Måske med håbet om at tjene en skilling. Måske blot for at fuldende oplevelsen for de fremmødte. Uanset hvad var det hele ærlig talt lidt rørende.

Jeg snakker ret meget om at New York er vanvittig. Det er der rigtig gode grunde til.

Sex under the city
En aften hvor vi endnu ikke havde fået købt vores metrokort, men tyede til billetautomater hver gang vi skulle med en subway, står vi godt trætte og bakser med en maskine der hverken ville det ene eller det andet.
Bag os i et hjørne står et par meget tæt. Hans hånd kører heftigt frem og tilbage imellem hendes ben, imens hun stønner og vrider sig. Da vi bliver opmærksomme på det føles det pludselig temmelig akavet at stå ved automaten der meget modvilligt langsomt begynder at makke ret. Subwayen drøner forbi neden under os, og lige idét den passerer og støjen er aller højest, skriger kvinden, og der bliver stille i hjørnet.
Et par sekunder senere kommer hun over til os og spørger om hun skal hjælpe os med at købe biletter. Målløse stirrer vi på hinanden, og maskinen spytter de sidste billetter ud inden vi når at svare hende.

Ærlige tiggere
Manden med skiltet på billedet nedenfor er den ærligste tigger jeg nogensinde har mødt. Da det var vores sidste aften i New York, havde vi ikke flere kontanter på os, så billedet er betalt for med snacks, og han ønskede os en god aften.

New York er også andet. Den er virkelig flot og storslået. Især set fra vandet på vej til Staten Island.