Ghanesisk tid – Ghana time

Så er vi her igen.

Den hurtige læser har måske allerede luret at siden vi blogger i dag, betyder det at vi ikke er ankommet til Busunu som planlagt (manglen på strøm gør det svært at blogge i landsbyerne).

Årsagen til manglen af afgang mod landsbyen, giver mig anledning til at tage fat i et af de emner vi gerne vil angribe på bloggen; vi skal snakke lidt kultur, nemlig ghanesisk tid.

Jeg var på forhånd klar over at det er et problem, eftersom både min far og min bror har snakket om det, men det har vist sig at være værre end som så. Ghaneserne har et forhold til aftaler som er meget ulig det vi har i Danmark. Hvis man f.eks. laver en aftale om at mødes kl 10, så skal man aldrig forvente at en ghaneser dukker op før kl 11. Og i virkeligheden er det nok mere sandsyneligt at han er der kl 12.

Det er en gennemgående ting i hele deres samfund, intet sker til tiden, og hvis du forventer at de møder til tiden, så kigger de mærkeligt på dig. Så vidt jeg kan forstå på min far, så er det for dem et spørgsmål om ære. Det handler om at man viser at man er bedre end de andre, ved at lade dem vente. Hvis de venter på dig føler de sig vanærede. Det er i hvert fald forklaringen. For mig virker det mere som om de bare er ligeglade.

Ghanesisk tid er som sagt også forklaringen på at vi ikke tager afsted mod Busunu. I dag er nemlig en ghanesisk helligdag, (hvilket Karim selvfølgelig først informerede os om i går, i sidste øjeblik,) og på deres helligdage går landet nærmest i stå. Han mente i hvert fald at det var en dårlig ide at tage afsted, så rejsen er udskudt til landet sættes i gang igen. Dagen har vi så i stedet brugt på at besøge en hotelpool her i Tamale, som vi havde for os selv, for der er ikke nogen af ghaneserne der kan svømme. Stine prøvede dog at lære Karim det. Afslappet dag.

Det ser ellers godt ud hernede. Vi er klar til at gå i gang med projekterne. Jeg har printet papirer ud til skakundervisning, og vi har besluttet os for præmier til skakturneringen. Stine knokler på at finde ud af hvordan vi skal sætte biblioteket op i Busunu. Og dæk til vores learning landscape ligger klar.

Oven i hatten har RADO lige fået en donation på 15.000 DKK, så fra at være på randen til konkurs er der nu igen positive udsigter for organisationen.

Snack sover.

– Kenneth